Livet ombord

Køjepladser & bagage
Vi har 3 kahytter med i alt 6 køjepladser ombord. Du vil derfor komme til at dele kahyt med en anden. Vi kan ikke garantere at du kommer til at dele kahyt med en af samme køn. Er i to der påmønstre sammen kommer i selvfølgelig til at dele kahyt.


Din bagage skal medbringes i en blød taske, således at vi kan stuve den væk.

Der er ikke meget plads ombord på en båd, så det er vigtigt at du ikke har pakket hele dit klædeskab ned. Så husk at begrænse dig, man bruger ikke nær så meget som man tror.



Aktiviteter

Der er massere man kan få tiden til at gå med ombord på båden.

Det står frit for sig at læse nogle af de bøger vi har stående i skibsreolen. Her er massere af bøger omkring dykning, fiskeidentificering samt sejlads. Derudover kan man spille spil, høre musik/podcast, lære at binde knob, Hækle, strikke (Kan du strikke vil jeg gerne lære det), Bage, Fiske, eller bare kigge på bølgerne og nyde sejladsen.


Når først ankeret er smidt er det tid til SUP-Boards, bade, dykke, snorkle, surfe, Biograf i salonen, vandreture i landskabet, møde de lokale osv.


Fællesopgaver

Udover de massere af aktiviteter der er ombord, er der også en del fællesopgaver. Det er vigtigt at man deltager på lige vilkår med alle andre om at holde båden ren og pæn. 

Vi har en masse gøremål som vi skiftes til så som madlavning, rengøring, sejlervagter, indkøb, bådarbejde, hente vand og brændstof osv. 

Samtidig er det vigtigt at man rydder op efter sig selv, da pladsen er trang.


Arbejde

Der er tit noget der går i stykker om bord på en båd, da tingene bliver brugt meget. Det kan derfor godt ske at vi er nødt til at blive en dag eller to ekstra for at få lavet de ting der er gået i stykker. Dette er man som gast også med til at varetage. Der kan derfor være arbejdsdage hvor alle hjælpes ad med at fikse de ting der er gået i stykker for at vi kan komme videre.


Begrænsede ressourcer

Ombord på en båd er der begrænset ressourcer. 
Vi har solceller som sørger for at vi har strøm således at vi kan have lys tændt, køleskabet koldt, få opladt telefoner osv. Det er dog begrænset hvor meget strøm man kan få fra solceller så man skal være forberedt på at man ikke altid kan få ladet sine enheder op.

Vand ombord er en begrænset ressource. Selvom vi har watermaker, skal der spares på vandet. Bad foregår i havet, kartofler koges i saltvand. Alt vand fra tankene bestræbes på at blive brugt som drikkevand.


Søsyge

Selvom du ikke har tendens til søsyge er det en god ide at have søsygepiller eller plastre med ombord, hvis du pludselig bliver ramt.